• aaaa
  • fff
  • bbb
  • sss
  • 1g
Dansk Deutsch English Norsk Svenska

Gorvejokka

  • Fredag, 12 august 2011 13:57
  • Skrevet af 
Gorvejokka
Skrevet af: "Bombarda Frank"
 
Pablomøgknægt og undertegnede satte sig i bilen ved middagstid den 3. juli, hvor vi vendte snuden imod Frederikshavn, da vi herfra skulle sejle til Göteborg. Målet var Kiruna i det nordlige Sverige, denne destination skulle danne udgangspunk for vores vildmarkstur ud i det ukendte.

Vel ankommet til Göteborg startede vi ud på vores 18 timers non-stop tur mod nord, kun afbrudt af naturens kald. Efterhånden som vi kom længere og længere nord på, kørte vi os ud af mørket, godt fri af Sundsvall var mørke kun en skrøne. Vi kørte, kørte og kørte og ankom ved middagstid til Kiruna eller nærmere til Máttráhkka, helikopterbasen hvor Arctic Heli holder til. Vi blev budt velkommen og havde en god snak om morgendagens program.

Inden der skulle fiskes, ville vi dog lige proviantere, købe fiskekort, jungle olie og fluer i den lokale grejbutik. Den yngre knægt bag disken væltede ud med informationer, hvilket jo var helt fantastisk. Efter at have købt for et enormt beløb i fluer og Jungle olie begav vi os ud i Kirunas gader, hvor vi jagtede et godt måltid mad, inden vi skulle forlades i vildmarken.

Da vi kom tilbage til Máttráhkka, var det tid til at slappe lidt af, i det opvarmede spabad, der var placeret på taget. Det var luksus, at kunne nedsænke vores trætte kroppe i 30 grader boblende vand, kun iført whisky, cigarer, snus, øl og så endda med udsigt ud over Kiruna fjeldet samt Laplandssolen der her i sommer månederne nægter at give op.

Efter en god nats søvn var det på tide at prøve det lokale fiskeri af inden afgang til vildmarken. Vi fordrev nogle timer i Rauts systemet dog uden det store held, så da vi var tilbage i Kiruna, måtte vi naturligvis ind og købe endnu flere fluer, da de flere tusinde varianter vi havde med," garanteret" ikke var gode nok.

Efter planen skulle vi med helikopter flyves ud fra Torneträsket, der ligger ca. 40 minutter i bil fra Kiruna på vej imod Narvik. Efter en times forsinkelse på grund af tekniske problemer med helikopteren, løftede den sig endelig fra jorden, og svævede ud over Gorvejokka. Det var med en spændt følelse i maven, da tankerne begyndte at florerer, om vi nu havde det hele med, hvordan bliver fiskeriet, kan vi klare os, hvis vi kommer til skade. Måske det også var en følelse af, snart at mærke naturen og føle sig som en lille bitte prik i det enorme vidstrakte landskab.

Da vi have fløjet en halv time, ankom vi til vores destination for de næste 4 dage. Helikopteren blev hurtig tømt, hvorefter den løftede sig, og atter forsvandt ud i horisonten. Vi var nu efterladt i vildmarken, og kunne nu rigtigt mærke følelsen af, hvordan det var at være ude i den store natur helt alene. Eller alene er måske så meget sagt, for da vi kiggede os omkring, fik vi øjenkontakt med et par hundrede millioner myg, der sad i krattet, og viftede med halen i et rent glædesorgie over vores ankomst. Man siger, at det tager en dag at bevæge sige igennem sumpen, hvad det tager for en helikopter at flyve på 5 minutter, så et flugtforsøg fra myggene var utænkelig.

Andreas Mikko fra Arctic heli havde fortalt os, at området var "snårigt och myrigt" hvilket er noget hen i retningen af busket og sumpet, hvilket jeg da lige skal love for, at det var. Da vi var blevet lovet godt fiskeri i området, havde vi alligevel vovet os ud i at tage chancen med denne destination.

Gorvejokka, Gorvejohka eller Gorvejaure elven som den også hedder, dannes tæt på grænsen til Norge og bliver længere nedstrøms til Lainoälven. Det er et temmelig ufremkommeligt område over trægrænsen, hvor der normalt vis kun færdes samere, hvilke vi ikke stødte på nogen af. Vi fik hurtigt pakket begge telte ud, så vi kunne søge i ly, hvis vejret eller myggene blev for meget. Lejren blev indviet på behørig vis med en lille champagne, der lod proppen springe- Gorvejokka 2011 var hermed en realitet.

Det var blevet sent på aftenen, næsten nat da vi iførte vores waders og fandt fluegrejet frem. Vinden havde lagt sig, og vi kunne se ringende fisk over alt, hvilket var helt utroligt og meget fiskefeber frembringende. Der gik heller ikke længe, inden de første stallinger var på land. Vi blev hurtige enige om, at "Livet er gott". Vi fortsatte et stykke hen i den lyse nat med at fange stallinger. Klokken blev næsten 04:00 inden vi gik til ro, glade og lykkelige over den første dags storslåede oplevelser.

Den første nat var temmelig kold, og mon ikke temperaturen nåde ned omkring de 6 grader, men da klokken blev 8, kom solen fri af bjergene, og bankede temperaturen godt i vejret. Efter det obligatoriske jungle olie bad, var det ud af telte og i gang med dagen. Efter veloverstået morgenmad gik vi i gang med fiskeriet, og fiskede stort set hele dagen igennem med masser af stallinger på samvittigheden samt et par små gedder.

Vi kunne fra lejren se sneklatter på et nærliggende bjerg, som vi som små drengespejdere selvfølgelig ville over og kigge nærmere på. Afstanden i terrænet var umuligt at bedømme, vi vidste ikke, om det ville tage en time eller tre at gå derover. Desuden ville en stor del af turen komme til at foregå i buske og sump, hvilket udelukkede vandrestøvlerne. Heldigvis var vejret med os, og en dyne af mørke skyer havde dækket for højfjeldssolen.

Efter 1½ time igennem vandvittigt terræn nåede vi bjerget. At være iført waders og skulle kæmpe mod krat, sump, myg og en bagende sol der var dukket op bag skyerne, gjorde turen hård. Der lå en lille sø på toppen som vi fiskede i, men den virkede ikke beboet, så vi besluttede os for at trække os ned fra fjeldet igen og kæmpe os tilbage til lejeren. Tilbage i lejeren var det tid til en kølig øl, hvorefter aftenen igen fortsatte med fiskeri og hygge.

Vi havde tidligere på turen forsøgt os med at komme længere opstrøms for at fiske, men terrænet var simpelthen for hårdt til at bevæge sig i. I stedet blev der satset på fiskeriet længere nedstrøms. Efter en længere travetur hvor vi havde passeret flere søer, ankom vi til et udløb, hvor vi straks kunne konstatere, at det vrimlede med stallinger. Vi fangede fisk i søen inden udløbet, i selve deltaet, i de hurtige partier, samt de mere langsomme partier. På et tidspunkt hvor jeg netop havde knyttet en ny nymfe på forfanget og bare lagt den ud i strømmen for at putte flueæsken tilbage i lommen, fik jeg bundebid…… Troede jeg da, jeg nåde lige at råbte til Pablomøgknægt "det er fandeneme løgn mand, jeg har lige sat en ny flue på, og nu har jeg bundbid", hvorefter jeg i et kontant ryk forsøgte at få den fri af bunden, hvilket resulterede i en stalling kom flyvende. Den dag fik vi begge PR stallinger, og glæden ville ingen ende tage, da vi godt trætte kunne vandre tilbage imod lejren.

Dagene gik forholdsvist hurtige med hygge, fiskeri, højlydt latter samt kampråbet "Livet er gott", der blev skrålet ud over Kiruna fjeldet. Jo, vi havde efterhånden indfundet os i vildmarken, hvor vi også havde lært vigtigheden i at ordne et toiletbesøg på rekordtid. Selvom vi forsøgte at trække bukserne ned om vores blege danske numseballer og op igen hurtigst muligt, skulle vi alligevel stå model til lidt af hvert, når myggene gik til stålet.

Sidste dags morgen gik med nedbrydning af lejren og oprydning i området. Vi forsøgte at slette alle spor efter os, så godt vi kunne, så andre i fremtiden kan komme og få samme storslåede naturoplevelse. Vi var blevet lovet afhentning klokken 12, så vi havde placeret os, så vi kunne kigge mod syd, da vi regnede med, at helikopteren ville komme herfra. Til vores store overraskelse kom den blæsende fra nordøst. Vi fik alt grejet brokket ind i helikopteren, hvor der i forvejen sad et par svenske gutter. De havde fisket længere mod nord og haft en elendig tur med dårligt vejr, ikke en eneste fisk og halvvejs udsultet da de ikke havde mad nok. Vi tilbød dem Whisky og øl, hvilket kan gøre en hver svensker glad igen. Livet kom straks tilbage i deres øjne.

Turen tilbage i helikopteren foregik i 5-10 meters højde over terrænet, hvilket var super fedt. Vi kom igen forbi de små samerpladser, og undrede os gevaldigt over, hvordan folk kunne bo herude i ingen ting med millioner af myg, mørke vintre uden lys overhovedet og med temperaturer ned til minus 25 grader.

Skulle du selv få lyst til at tage af sted, kan det være en fordel at skrive til forstander Andreas Miko fra www.arcticheli.se Vi betalte 8.500 SEK, for at blive fløjet ud og afhentet hvilket på daværende tidspunkt var ca. 3.500 DNK pr. mand

Se flere billeder fra Gorvejokka under galleri

Læst 1438 gange

Fiskepladser

fiskekort

Vejrforhold

Vejret Østjylland

vejr


Sol op- og nedgang

almanak logo


Vandstand Danmark

vandstand


Vandstand Randers Fjord

vandstand


Vandtemperatur

vandtemp 

Udregn konditionsfaktoren

Vægt i gram:

Længde i cm:

 

Løb for livet pladser

OvergaardGods

Lystfiskernes Pølsevognsguide

Mariager

Globalflyfisher.com

global logo

Fin-chasers.com

finchasers

Sportsfiskeren.dk

sportsfisker