• aaaa
  • fff
  • 1g
  • sss
  • bbb
Dansk Deutsch English Norsk Svenska

Til Færøerne med fluestang

  • Søndag, 03 januar 2016 09:21
  • Skrevet af 
Til Færøerne med fluestang

Skrevet af: Lusk

Okay den er lidt dyr, men den er blød, og ekspedientens søde smil kan kun fortolkes som, den klæder mig. Midt i Thorshavn har jeg fundet en lille butik, der sælger sweatere, og da ekspedienten bekræfter, at butikken har leveret de sweatere, som Sofie Gråbøl har på i Tv-serien Forbrydelsen, suser visakortet fluks gennem terminalen. Min nye beklædningsgenstand har gjort mig til en stolt fuldblods færing. Nu kan intet, absolut intet, få mig ned med nakken. Det holder i tre dage, hvorefter Inger, der også er med på turen, kommer gående i en sweater nøjagtig magen til.

En beriget destination
Vi er taget til Færøerne for at lade os indhylle i oplevelser. Og det er netop, hvad de 18 øer i den nordlige del af Atlanterhavet byder på. Det er slutningen af august, og vi har en uge til at bevæge os rundt i dette gudsbenåde landskab. Det er egentlig alt for kort tid, for vind og vejr spiller en vigtig rolle, og mulighederne er mange. Vi bliver nød til at prioritere. Og da det er vores interesse for fluefiskeri, der har pejlet os ind på destinationen, har vi sat os for at satse på arter som ørred, laks, sej og torsk.

Færøerne byder på noget af et ørredfiskeri til trods for ørigets beskedne størrelse. Få steder findes der rödding, men de befinder sig kun i nogle få søer og på dybder, hvor fluegrejet har svært ved at komme ned. Havørrederne trives, og kan fiskes under normalt vadefiskeri på kyststrækninger med sandbund, eller i søer der har forbindelse til havet. Og så er der den klassiske brown-trout. En ørred der på majestætisk vis imponere ved sin tilstedeværelse i selv den mindste lille sø. Laksene findes i flere søer, hvor de har deres opgang fra havet, mens sej og torsk fiskes fra kyststrækninger med strømvand.

fo2
Det kører forrygende. Det er ikke nødvendigt at leje en stor firehjulstrækker for at komme rundt. Færøerne har et formidabelt vejnet, og selv de afsidesliggende grusveje er i imponerende god stand.

Afprøv fiskemulighederne
Vi indlogerer os i en historisk fiskelodge centralt placeret i bygden Kvivik. Naturligvis findes der billigere alternativer, men huset der er fra 1835, giver os lige det sidste sus til at få den færøske kultur helt ind under neglene. Her bliver næppe mere fredsommelig.

Vi nyder den friske luft, mens vi rigger til. Vi starter med at tage færgen over til en af de sydligste øer, Sandoy, der til tider skulle byde på et formidabelt havørredfiskeri i søen Sandsvatn. Fiskeriet her er normalt bedst tidligt på sommeren. Havørrederne trækker ind og ud i et stort antal med tidevandet via en kort åstrækning på godt 800 m. Der findes ingen fredningszoner, så udløbet er et hotspot, og havde det ikke været for dagens flere meter høje kystbølger, havde vi nok også prøvet det. Traditionelt dansk kystgrej fungerer udmærket, og almindelige kystfluer fisker fremragende.

fo3

Landskabet. Flufiskeri på Færøerne byder absolut på nogle af verdens flotteste omgivelser

Finlir i søerne
De mange adspredte søer over hele landet, byder som nævnt på brown-trout. I søerne findes et særdeles spændende fiskeri, der til tider næsten lader sig overskygge af omgivelserne. Fiskeriet foregår med tørflue og nymfer på en 0,16 spids - i visse tilfælde med strike-indikator. Vi ser ikke mange insekter, men ved at vende forskellige sten, finder vi både vårfluelarve og ferskvandstanglopper. Desuden ser vi også hundestejler, som bekræfter, at også danske kystfluer kan gøre udslaget.

I de meget klarvandede søer fiskes der med lange forfang på to til tre og nogle gange helt op til fire stanglængder. Det lyder voldsomt, men den kompakte vind der presser sig gennem fjeldene, skal nok hjælpe med at strække forfanget. Medbring også en intermediate-line og fluorocarbon-forfang i tilfælde af længerevarende regnvejr, som får ørrederne til at gå dybt.

Også laks i ferskvand
Ved bygden Leynar findes Færøernes eneste udskrevne, men ikke lovbestemte, fredningszone. Her ved udløbet samles laksene, hvor vi kan ses dem kæmpe sig vej op gennem laksetrappen til søerne Leynavatn og Mjáuvøtn. Kun til disse to søer samt det tredje lakseførende vand, søen Saksun 15 km derfra, kræves der fisketegn. Det koster 350,- for et døgn eller 900,- for en uge og kan blandt andet købes på den lokale tankstation.

Den færøske fiskeklub, bestående af godt 180 medlemmer, udsætter årlig 40.000 smolt og mere end 60.000 yngel, der genetisk stammer fra laksestammen i elven Elliá i Reykjavík på Island. Når laksene er vandret op i søerne, kan de ofte ses cirkulere rundt enkeltvis eller i flok langs kanten på ½ til 2 meters dybde. Her kan man med fordel fiske meget stationært. Fiskeriet foregår med klasse 6 til 8 enhåndsstænger og forholdsvis små og letdressede laksefluer. Fluen Hairy Mary i str. 6 sidder på ni ud af ti stænger. Små islandske laksefluer er også ideelle.

fo4
Sø-laks. Leynavatn er den mest populære sø for laksefiskerne. Den er let tilgængelig, byder på mange fangster og til tider også mange fiskere.

Kraftigt grej og kraftfuldt vejr
Det har det med at blæse en del på Færøerne – og heldigvis for det, da fiskeriet ofte er bedre i blæsevejr. Det bedste laksevejr er over 10 m/s og er helt fænomenalt, hvis det når helt op på 30. Der laves korte kast med flydende WF-liner og lange forfang på halvanden til to stanglængder. Men hvis vinden er svag og fiskene sky, skal du være forberedt på helt op til tre-fire stanglængder og så med en 0.22 i spidsen. Fluelinen skræmmer laksen i det stille vejr, så det kan være nødvendigt kun at kaste det lange forfang ud.

kystfiskeriet efter sej og torsk, foretager vi os i nogle få korte stop, imellem diverse fiskepladser. Det bliver ikke til en eneste fisk, før vi opdager, der skal noget strømvand til. Så går det ellers stærkt. Torsk bliver det ikke til, men hurtigt får vi fanget en masse mindre sej til en god omgang gang fiskedeller fra Padpong. Og så bruger vi ellers ikke mere tid på, at prioritere dette fiskeri.  

fo5
Saltvandsindsprøjtning. En tur ud til kysten giver nærmest fangstgaranti, hvor særligt sejene byder op til dans.

Farlig fjeldtåge
Det er brown-trout i fjeldsøerne, der fanger vores store interesse. Der findes både søer, man kan køre til, men også søer, der ligger gemt dybt inde i fjeldene. Det tager godt en time at bestige de nærmeste fjelde, og på Færøerne kommer man stort set ikke frem til én eneste sø uden at passere et fjeld eller en højderyg.

Søerne oppe i skydækket er små, og ørrederne er sky. Vi ser dem ofte ringe, og oplever noget særdeles underholdende fiskeri. Om aftenen forsvinder solen og fiskene stort set samtidig, og vi oplever mange gange, at tågen bringes med østenvinden som et lodret tæppe ind over fjeldet. Det er som sådan ikke farligt, men det giver ind i mellem en klump i halsen, og her bliver man glad for at have dobbelttjekket at få landkort og kompas med i rygsækken. Planlægges flere dages vandring i fjeldet, er det en god idé at tage de kommende dages vindretning med i planlægningen.

Min gode ven Gogge, der er en tosset inkarneret AaB fan, har valgt at færdes på Færøerne øerne i en spillertrøje. Indtil nu har han, i den bolsjestribede trøje stået i ganske god kontrast til fjeldet, men er nu svær at få øje på, men nu der ikke engang sigte nok til, at jeg kan se, hvor min flue lander. Det er tid til at begynde nedstigningen, så jeg prøver at råbe ham op. Terrænet er kuperet, og lige meget hvor højt jeg råber og bander af ham, får jeg intet svar. Det går hurtigt op for mig, at der ikke er andet at gøre end at sætte sig og vente på at tågen letter. Efter et stykke tid forsøger jeg i et sidste forsøg at råbe ham op igen. Få meter fra mig inde i tågen svarer Simon: »er det dig, Gud?«.

DSC 0057
Tågen. På få sekunder forsvinder sigtbarheden, når tågen kommer buldrende. På få minutter kan du oplevet årets fire årstider. Det veksler ofte inden for solskin, regn og tåge.

Gavnlig genudsætning
Der er ikke rigtig nogen, der præcis ved, hvordan ørrederne er havnet i Færøernes fjeldsøer. Men sagnet siger, at det i tidernes morgen var bønderne, der bragte dem hertil for at kunne kompensere for føden vinteren igennem.

SSom de fleste andre ørreder i og omkring Atlanterhavet er ørrederne på Færøerne også langsomtvoksende. Det, sammen med fjeldsøernes beskedne størrelse, gør genudsætning til en nødvendighed for at kunne bevare en god gennemsnitsstørrelse på fiskene. Ifølge de lokale er genudsætning ikke praktiseret i stort omfang, hvilket har sendt flere søer, som før fiskede fantastisk, til tælling de sidste 5-10 år. Der findes stadigvæk rigtig flotte eksemplarer af brown-trout over 60 cm, men du må altså forvente at være prisgivet over en fisk på 30-40 cm.

fo7
Brown trout. Fiskeriet I de små fjeldsøer er bedst om aftenen. Forsigtighed er et must. Er der ingen aktivitet, er det en god idé med en halv times pause.

Vigtigt vandreudstyr
Hjemmefra har vi sendt en lille palle med vandre- og overnatningsudstyr til fjeldet afsted fra Aarhus med Faroe Ship. Det går gnidningsfrit med at afhente grejet i Thorshavn, og det viser sig at være turens bedste investering.

Et par fantastiske gutter har nemlig endnu engang understreget den færøske befolknings enorme gæstfrihed, ved at praje os ind på en sø langt inde i fjeldet. Foran os står den på godt en halv dags vandring i noget af verdens smukkeste natur. Den civiliserede grussti bevæger sig over i en græsdal der herefter munder ud i vådenge. Efter et par kilometers vandring langs en søbred forsvinder en elv ned igennem et hæsblæsende vandfald. Gud fader bevares hvor er her smukt!

Fascinationen af den enestående natur virker ikke til at kunne overgås, men det fortsætter - kort tid efter står vi og nyder udsigten over Atlanterhavet på kanten af en klippeafsats flere hundrede meter over havet. På kortet kan vi se, at søen nu burde være inden for en synlig afstand, men hvor?

Vores eventyrlystne blikke bevæger sig forsigtig opad, og nu er det fjerde og sidste mand på holdet, Preben, der udbryder ”skal vi derop”!

Den er god nok - endnu en sø på toppen af verdenstaget. Vi får os kæmpet op over bjergkammen, og så kommer belønningen. Tænk engang, at jeg skal overnatte i telt ved denne fantastiske fjeldsø på toppen af verdenstaget. Mine arme har næppe været mere strakte, end da jeg i mine teenageår fik min første Samantha Fox plakat op at hænge.

fo8
Landkort. Med et kort der fås de fleste steder på Færøerne, er selv de mindste søer tegnet ind. De er både sjove og spændende at finde frem til.

 

Se flere billeder HER

 

Gode links

Flyselskab – www.atlantic.fo
Biludlejning – www.unicar.fo
Fiskelodge – www.fishinglodge.eu
Faroe Ship – www.eimskip.fo
Lokale færgeafgange – www.ssl.fo
Den færøske fiskeklub – www.laks.fo
Vindforhold – www.yr.no
Digital kort over Færøerne – www.kortal.fo
Livestream fra fisketrappen – www.ustream.tv/channel/laksateljarin
Lokale vindmålere – www.landsverk.fo (den findes også som app til mobilen)

Læst 1518 gange

Fiskepladser

fiskekort

Vejrforhold

Vejret Østjylland

vejr


Sol op- og nedgang

almanak logo


Vandstand Danmark

vandstand


Vandstand Randers Fjord

vandstand


Vandtemperatur

vandtemp 

Udregn konditionsfaktoren

Vægt i gram:

Længde i cm:

 

Løb for livet pladser

OvergaardGods

Lystfiskernes Pølsevognsguide

Mariager

Globalflyfisher.com

global logo

Fin-chasers.com

finchasers

Sportsfiskeren.dk

sportsfisker